torsdag den 28. februar 2013

Mosters gave



d. 24/2-2013 havde min fantastiske moster 60 års fødselsdag! 
Og hun skulle have en helt speciel gave i år. 
Hun er en stærk kvinde, der har haft så meget modgang i sit liv, men hun er altid kommet ud på den anden side med oprejst pande. 
Og stærkere end før! 

Jeg lavede derfor disse 4 hjemmehæklede dyr. 



En skidpadde: 
Den symbolisere evnen til at være rodfæstet.
Ved at følge eksemplet fra skildpadden kan vi lære at rodfæste os i den nærende og beskyttende energi fra jorden, og flyder med dens energi i et tempo, der sikrer afslutningen af vore opgaver.
For at opleve dyb forbindelse og enhed med jorden. Giver følelsesmæssig og psykisk beskyttelse, og hjælper én til at føle sig sikker, når man har med intense/stærke situationer og omgivelser at gøre. Hjælper én til at fokusere på nuet, og tage hånd om det, der ligger lige for – at geare ned og værdsætte nuet. Skildpadde totem støtter én i at trække sig tilbage til selvvalgt ensomhed. 

En bjørn: 
Bjørnen symbolisere evnen til at hente styrke indefra.
Skaber dyb forbindelse med jordens styrke og rytmer. Støtter én i at få ideer, planer og drømme og realisere dem. Hjælper én til at få styrke via det ubevidste, at kunne føle hvornår man har brug for at være stille eller at være udadvendt. For fordybning, styrke og kraft. 
Bjørnen ligger i hi om vinteren, og hunnen føder ungerne under søvnen. Denne evne gør at bjørnen er symbol på den dybeste indre viden og på drømmeaktivitet. Som kraftdyr peger den på at du skal søge inden i dig selv for at få opfyldt dine håb og forventninger, eller for at finde løsninger på dine problemer.  

En elefant: 
Elefant symbolisere evnen til forpligtelse.
For dyb rodfæstet åndelig udvikling. Fremmer telepatisk kommunikation og det at kunne lytte til andre og sig selv. At kunne huske det der er vigtigt i livet. Hjælper dig til at se storheden i Moder Jord og sætte pris på det feminine aspekt af din intuition. Støtter dig i at blive en altfavnende leder med opmærksomheden rettet mod alles velbefindende.
Elefanter kan lære os kraften i mildhed, forpligtelse og kommunikation i forhold. De er dybt engageret i alle som de har et forhold til, de er kraftfulde når de beskytter andre og blide når de passer på dem. Flokkens matriark bruger lederskab der er både mild og opmærksom. Elefanternes evne til at kommunikere telepatisk kan lære os hvordan vi virkelig lytter til andre.


En løve: 
Løven symbolisere styrke 
Hjælper én til at kontakte ens dybeste personlige autoritet og spirituelle styrke, og støtter én i at forbinde sig med den indre arketype: Konge/Dronning. At kunne udvikle mod og konfrontere sin frygt. Nærer og fremmer selvværdsfølelsen, lederevnen og opnåelsen af sine mål og succes.
Mod kommer fra hjertet og fra ens dybeste sans for personlig autoritet, dette gør en i stand til at agere på en måde der matcher ens sjæl. En der handler direkte fra hjertet evner lederskab og har den succes der fremelsker andres evner.


Jeg skrev et brev til hende hvori jeg forklarede hvorfor hun fik disse dyr, samt beskrivelserne ovenfor + hvorfor det mindede mig om hende. 

Hun blev meget rørt og rigtig glad for gaven. 
Så det var alt arbejdet værd!  

Se billederne fra festen Her, og maden samt forsamlingshuset Her




Ingen kommentarer:

Send en kommentar